Din forretningsplan

Investorer forventer, at du har en forretningsplan. Det gør vi også. Og hvad er så en forretningsplan?

En forretningsplan skal kunne give investorerne et klart og overskueligt billede af bl.a. følgende hovedområder:

  • Dit produkt og dit marked: Hvad er det, du vil udvikle kommercielt; hvem vil bruge og betale for det; hvem er dine konkurrenter; kan din idé beskyttes med patent eller anden beskyttelse?
  • Din forretningsmodel: Hvordan vil du tjene penge; hvordan vil du markedsføre og sælge dit produkt?
  • Projektledelse og projektplan: Hvem skal gøre hvad hvornår?
  • Dit budget: etablerings- og udviklingsomkostninger, driftsomkostninger, indtægter, kapitalbehov.

En forretningsplan er også et ledelsesværktøj, som du og din bestyrelse skal bruge, når du har etableret et selskab. Men den holder dog ikke evigt. I samarbejde med din bestyrelse vil du løbende skulle revidere planen i forhold til opnåede mål og indhøstede erfaringer.

Hjælp til forretningsplanen

Vi forlanger ikke, at du har en gennemskrevet og færdig forretningsplan, når du første gang henvender dig til os. Men ovenstående spørgsmål skal være besvaret i en forretningsplan, inden vi beslutter os for en investering. Hvis du ikke allerede har en forretningsplan, kan du få hjælp hos både private og offentlige rådgivere, f.eks. hos Væksthus Midtjylland.

Skabeloner

Du kan finde udmærkede skabeloner til forretningsplaner på Erhvervs- og Byggestyrelsens iværksætterportal Startvækst og hos Væksthus Midtjylland.
Hed-clip til fiksering af dialyseslanger

HED-CLIP

Anvendes til at fiksere dialyseslanger.

Seneste nyt

02-02-2012
Deltag i konkurrencen om Insead New Business Prisen 2012
LÆS MERE
30-01-2012
Dansk bildesigner bag nyt og sporty elbil-design
LÆS MERE
30-01-2012
Lej det hele på nettet - Et samarbejde mellem Bilka og TX12.dk
LÆS MERE
Østjysk Innovation · Incuba Science Park · Åbogade 15 · DK-8200 Aarhus N · T +45 87 34 58 90